Manglende transparens: ingen kender omsætningen. Hvor megen ungdomsaktivitet kunne man få, hvis pengene blev anvendt på et stort moderne ungdoms- og spejdercenter i Nordsjælland?
Ungdomsøen består af både en fond og en forening. Foreningen opgiver ikke omsætningstal. Konstruktionen gør at der er komplet mangel på demokrati, og at der forekommer bureaukrati. Ungdomsøen er et ekstremt dyrt projekt, alle ting og sager skal sejles ud til Middelgrundfortet. Da der formentligt på ingen måde er indtægter nok til at drive øen skal øen have tilført masser af fondsmidler kontinuerligt. Midler som går andre lignende unge og fx højskole-projekter forbi.
Tømmer Ungdomsøen fonde for midler?
Hvor kommer pengene til Ungdomsøen fra? Kunne de mange penge anvendes meget bedre, hvis de fx gik til et stort moderne spejdercenter i Nordsjælland?
Der anvendes ekstremt meget lønnet og dyr arbejdskraft på øen. På alle andre spejdercentre og i lignende NGO-projekter er frivillighed et grundelement.
Komplet mangel på demokrati
Bestyrelsen er selvsupplerende, hvor er generalforsamlingen? Hvor er det folkelige mandat til dette dyre projekt? Er projektet blevet et elite-projekt for specielt udvalgte unge? Hvor er højskole-demokratiet?
Eksempel på fondsstøtte - Nordea
Nordea: "Nordea-fonden støtter Ungdomsøen med 28 mio. kr., og bevillingen løber fra 2022 til og med 2025". Det er da fint at Nordea vil støtte det unikke projekt, men bliver det ikke nogle meget dyre ø-oplevelser de unge får? A.P. Møller Fonden har tidligere givet 10 mio, og Nordea har også tidligere givet 10 mio mere. Lauritzen-Fonden: 2.2 mio 2019-2020. Tuborgfonden 1 mio i 2018. Hvorlænge vil disse fonde være med? Og hvad sker der, hvis der ikke kommer fondsmidler?
Ungdomshus på Jagtvej?
Kunne alle disse fondspenge gå til mere normale ungdomsprojekter fx på højskoler, hvor pengene ville komme mange flere til gavn?
Skal kongens 4 børn snart derud? Kunne man bruge pengene bedre på et åbent ungdomshus på Jagtvej?
Hvad med at anvende midlerne på en mad og kunsthøjskole i Ørestaden i stedet for?