Københavns Højskole: Borups og Suhrs højskoler burde fusionere, og så flytte ud i Ørestaden.
Nogen gange skal man tænke stort, vildt, nyt og alternativt.
Borups og Suhrs højskoler har ligget godt gemt midt inde i København City i 100 år. De har svært ved at have kostelever, som bor på skolen. Lokalerne er gamle, små og klodsede, men har en smuk charme.
De to gamle skoler burde fusionere, tage et kæmpe lån i banken med en billig rente, og så flytte ud i Ørestaden i nye superfede lokaler.
Københavns Højskole - CPHCollege
Nyt navn skal være Københavns Højskole, på engelsk CopenhagenCollege, eller kbhhs, eller CphCollege.
Nyttehaver til Suhrs grønsager
Suhrs har behov for nyttehaver, hvor der kan dyrkes kartofler, persille og grønsager til de mange fine madlavnings-projekter. Det bliver der plads til i Ørestaden, det lader sig ikke gøre midt inde på Kultorvet. Borups får mulighed for at have kostelever som bor på skolen.
Der kan rekrutteres masser af internationale elever fx i samarbejde med DIS og ASF.
Mulighederne for sports, musik og fest-aktiviteter bliver meget bedre. KU, DR, og Metroen ligger lige tæt på.
Nytænkning af kostskoler
Kostskolen i Bagsværd lukker, og Herlufsholm har et dårligt ry. Der er plads til nytænkning.
Oure blev en kæmpe succes
Dengang Oure blev grundlagt grinte alle af projektet. Nu er Oure en kæmpe succes.