Der er et klart mønster i næsten alle konflikter. Det handler om DIALOG, og så handler det om at en stærk part skal ændre adfærd.
HSF hjælper medlemsskoler og foreninger og andre med konfliktmægling.
Alt konfliktmægling handler på overfladen om DIALOG imellem 2 parter
HSF hjælper gerne med konfliktmægling ude på skoler, i foreninger mv.
Det handler om at gå i DIALOG, på overfladen, men løsningen til konflikten handler om, at en stærk part skal ændre adfærd. Den stærke part manipuleres til DIALOG, og man foregiver måske, at der er tale om 2 ligeværdige parter, det er der aldrig.
En konflikt består af 2 parter, en stærk part og en svag part. Der er aldrig symmetri.
Løsning af konflikten handler ofte om, at få en stærk part til at ændre adfærd.
Den svage part er naturligvis altid villig til DIALOG, det er den stærke part desværre ikke altid, og så fastholdes konflikten. Den stærke part vil udstøde den svage part. Den stærke part anvender ofte og systematisk falske og/eller fabrikerede usande grunde til at udstøde den svage part.
Falske og oppustede begrundelser for udstødelser forekommer tit
Begrundelse for udstødelse kan være: metoo, mangel på samarbejde, mangel på selvindsigt, druk, racisme, krænkelser, kriminalitet, adfærd, hygiejne, økonomi, ekstremisme, indblanding, larm og støj OSV. Det kan godt være, at der er noget om snakken, men en stærk part har tendens til at oppuste udstødelsesgrundlaget. Det kan også være, at begrundelsen reelt er komplet usand.
Den stærke part har tendens til at genbruge og misbruge gamle ikke-sager igen og igen.
Eksempel på falsk udstødelsesgrund
Simpelt fiktivt eksempel på ubrugelig udstødelsesgrund: larm og støj. Alle larmer og støjer når der er landskamp, og når der festes lørdag aften. Den stærke part skal ikke oppuste den slags til, at den svage part altid støjer.
Den stærke parts konsekvente adfærd er ofte ignorer, ignorer ignorer, dialognægtelse og ikke-svar. Dermed udøver den stærke part passiv vold, konfliktoptrappende, og det er magtmisbrug.
Når den stærke part ændrer adfærd og stopper udstødelsen løses konflikten.
Den svage part er ofte langt mere interesseret i DIALOG, evt adfærdsændring og konfliktløsning end den stærke part er. Den svage part føler magtmisbrug og mangel på vilje til DIALOG.
Den stærke part kommer aldrig til, at indrømme at udstødelsesgrunde er falske eller ultra tynde. Den stærke part kommer ofte til at bagvaske og tilsvine den svage part.
En stærk part består ofte af professionelle eller udvalgte standspersoner, en svag part består ofte af en enkeltperson eller en lille svag personkreds.
En simpel vej til adfærdsændring hos den stærke part er når der sker udskiftning i staben og udskiftning i ledelsen. En ny ledelse vil ofte være interesseret i at få ryddet op og i konfliktløsning, og i at indrømme den gamle ledelses falske argumenter og fejl.
Hvorfor begår ledelser uretfærdige udstødelser?
Dårlige ledelser er bange for at miste deres position, ære, stand og stilling.
For at vise deres magt udstøder de folk der ikke kan forsvare sig. Det virker afskrækkende og forlænger en dårlig leders leder-liv.
Dårlige ledere forsvinder ofte, og det medfører ofte konfliktløsning.
Retfærdige udstødelser?
Findes der slet ikke retfærdige udstødelser?
Jo, men de medfører som regel ikke konflikter.
